Forår. Trods tidvis nattefrost og etcifrede dagtemperaturer er vårprocesserne hos mange vedplanter allerede gået i gang

Udspring

Løvspring, udfoldelse og blomstring, ledsaget af fuglesang, er indbegrebet af forår. Efter de hengåede fem-seks måneder med løvløse, men bestemt flotte træer, forekommer det dog helt uvirkeligt, næsten usandsynligt, at de igen skulle kunne blive løvklædte og grønne.

Men hos de fleste arter har knopperne været færdigdannede siden sensommeren og siddet klar til at bryde og lade deres indhold udfolde sig, når tiden er inde. Trods tidvis nattefrost og etcifrede dagtemperaturer er vårprocesserne hos mange vedplanter allerede – og i flere tilfælde for længst – gået i gang. De begynder længe inden selve udspringet. Dannelsen af vårveddet i årets ring er påbegyndt, barken vil snart begynde at løsne sig. Rødderne har startet pumperne, så safterne stiger i træerne. Det er særlig tydeligt hos birk og lønnearterne. Hos mange træer og buske kan man se knopperne svulme, og set på afstand får kronerne et stærkere brunligt, grønligt eller rødligt skær, afhængig af knopfarven.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også