Epoke. Paul Thomas Anderson præsenterer en mageløs hjemstavnsskildring med Licorice Pizza.
Tiden og stedet
Filmskaberen Paul Thomas Anderson voksede op i San Fernando Valley. Det er den del af Los Angeles, hvor de gamle Hollywood-studier har deres bagland. Det er et uhyre prosaisk sted. Alle arbejder i filmindustrien, og enkelte er stjerner. Langt de fleste passer blot en funktion.
Anderson bruger hjemstavnen, når han ikke laver film med store ideer. Licorice Pizza foregår i 1973. Anderson er født i 1970, så han bruger sine forældres historier. Det sker i en sublim skildring af New Hollywood-tiden. Hvor Boogie Nights (1997) og Magnolia (1999) havde dommedagsklokker i bunden, er Licorice Pizza en hyldest. Det er instruktørens lyseste værk.
Del: