Det er ganske enkelt umuligt at referere KATs – Burroughs has left the building, Kompagniet Personas charmerende takeover af scenen på Sorte Hest. Så det vil jeg undlade, men i stedet nøjes med at konstatere, at vi formentlig befinder os oppe i en forfatter­hjerne.

Her springer ideerne frem og tilbage, slås og forsvinder igen til lyden af skrivemaskinens klik. De tre medvirkende (Vanessa Moliné, Thomas Diepeveen og Emma Birkø) spiller et væld af roller, som netop altid er roller, ikke karakterer. Det er helt bevidst.