Memory lane. Den 72-årige britiske sanger, sangskriver og pianist Elton Johns afskedsturne bringer ham til København to gange, samtidig med at Rocketman, filmen om hans storhed og fald, har premiere. Vor reporter mindes, dengang Elton gav Bowie kamp til stregen.
Superstar
Det kan være svært at forestille sig i dag, men der var engang, hvor Elton John var en vaskeægte rock’n’roll superstar. Ikke for det, han er stadig elsket vidt og bredt, to udsolgte koncerter i Royal Arena på den 72-årige kunstners igangværende afskedsturne taler deres eget tydelige sprog. Og det er heller ikke ligefrem til foræringspriser. Men i dag anses han for at være en ren mainstreamperformer og tilmed noget af det mindst cool at namedroppe, hvis man trænges op i et hjørne i en forsamling af aldrende hipstere, hvis identitet hænger og dingler i deres møjsommeligt sammenskrabede samling af »lødig« musik.
Det paradoksale er så, at selv da karrieren peakede i de forkætrede 1970ere, hvor han stod for fem procent (!) af klodens samlede pladesalg, opfattedes han som alt andet end cool. Og selvom definitionen af dette noget flydende begreb skifter i takt med tiderne, gik Elton i sin selvfremstilling så langt ud over den gode smags grænse (smag prægede så i øvrigt ikke ligefrem benævnte årti), at selv den største tumpe kunne indse, at her var en mand, der ikke tog begrebet image synderligt tungt. Tror De mig ikke, kan De jo google »Elton John – the 1970’s« og se, hvad det medfører af artige sager.
Del: