Ægte mediemoguler har ofte et blakket ry. Tænk blot på William Randolph Hearst, ham vi kender som Citizen Kane. Eller Silvio »Bunga Bunga« Berlusconi. Og selvfølgelig Rupert Murdoch, opfinderen af den moderne tabloidpresse og manden bag Fox News.

Lige nu er ingen mere berygtet end australskfødte Murdoch. Han er kompromisløs i sit fokus på nyheder som forretning og rykker hele tiden grænserne for, hvor langt hans medier kan gå i blandingen af underholdning, holdninger og nyheder.