Majestæt. Charlotte Sielings dronningeskildring er et realpolitisk lærestykke og en kompleks skildring af en historisk person med moderne mentalitet.
Som frø i vinden
Hun var den stærke danske dronning, som samlede Norden i Kalmarunionen, indgik en alliance med England og fik rigerne til at stå sammen mod Tyske Orden. Kroningsbrevet er beseglet af 67 stormænd fra Danmark, Norge og Sverige i 1397. Skønt det skete for 600 år siden, er den første Margretes regeringsarbejde en forudsætning for den anden Margrethes dispositioner.
Faktisk var Margrete, som blev født i 1353 og døde i 1412, aldrig en officielt kåret dronning. Hun var rigets formynder og regerede via sin adoptivsøn, Erik (som egentlig hed Bugislav) af Pommern, da hendes biologiske søn, Oluf, døde som teenager. Margrethe 2. valgte at anerkende sin forgænger. Margrete ville nikke og rose »vores« Margrethe for klædelig kløgt. Historikeren Vivian Etting, der er forfatter til storværket En regent og hendes samtid (1986), som jeg har mine grundoplysninger fra, har skrevet den artikel om Margrete, som man finder på lex.dk. Hun formulerer for så vidt præmissen for filmen, der endelig får premiere i dag:
Del: