Hvad vil kvinder have?, spurgte Sigmund Freud engang undrende sin elev Marie Bonaparte i et brev, og den globale modebranche lader også til at trække sig i skægget og undre sig, fremfor at gøre noget så enkelt som at spørge kvinderne selv. Der er millioner af købedygtige kvinder derude, som ikke føler, at der bliver lavet tøj til netop dem. En af de mest underservicerede kundegrupper er alverdens religiøse kvinder, som vil have smart tøj, der lever op til deres – meget forskellige – begreber om anstændighed og stil. En anden gruppe er de endnu flere kvinder, som ikke har hverken kroppen eller lysten til at klemme sig ned i modens kropsnære, superkorte og delikate kreationer til toptunede, tynde kroppe. De er vant til at bøje nakken og affinde sig med at blive set som tantede og uattraktive, men nu træder de i karakter – og det er i høj grad millennial-generationen, som fører an.

»Hvis I er de civiliserede, vil jeg hellere være barbar,« synger den tilslørede syrisk-amerikanske rapper, kunstner og aktivist Mona Haydar på sin nye musikvideo, omgivet af ekstremt stilfulde unge kvinder af alle hudfarver, nogle med turban eller tørklæde, andre med tatoveringer og piercinger. »Vi er barbarerne, skønne og skræmmende,« slår Haydar fast, i et USA, hvor muslimer i stadig højere grad udnævnes til fjender og umennesker, og det derfor er oplagt for minoriteten at slå tilbage og tage den nedsættende betegnelse til sig. Den ’barbariske’ kultur, Haydar viser os i sin video, er en hyperæstetisk og hyperfeminin fusion af Vesten og Orienten.