Der er en lille rytmisk fejl i den måde, vi synger den danske nationalsang på. Den er ikke dramatisk, og Danmark skal formentlig nok bestå, men næste gang 35.000 mennesker står i Parken og når frem til de sidste ord af »Der er et yndigt land«, så prøv at lytte godt efter: »Så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå.« 

På stadion er de sidste toner efterhånden blevet ganske lige, »sin top i bølgen blå«, som om tonerne pænt stiller sig på række, som et landshold, der står og synger sangen med hænderne pænt på ryggen. Men sådan skrev Hans Ernst Krøyer dem bare ikke.