Papir. Efter mange års skyggetilværelse vinder materialet igen frem inden for kunsthåndværk og kunst. Og det kan meget.

Set med fingrene

Umiddelbart er papir et undseligt materiale, som i den nordiske designverden mest har levet et nedtonet liv som flet på stolesæder og sirligt foldede lampeskærme. Men ikke mere. Papirets nærmest uendelige muligheder drager flere og flere kunsthåndværkere, designere og kunstnere, og det appellerer tydeligvis også til et stort publikum. I 2017 blev kaskaden af papirblomster i Marmorkirken i København – installationen Cherish af Veronica Hodges – et tilløbsstykke med sin graciøse naturreference fastholdt i papiret. Og papiret kan mere end at være poetisk svævende; Mie Frey Damgaard bygger papir op til tætte, hårde konstruktioner, mens Anne Vilsbøll og Anni Fiil skaber papirskulpturer med taktile, rustikke udtryk.

Violise Lunns delikate papirskulpturer blev for nylig vist frem i Vogue, hvor man havde blik for hendes genskabelser af tøj og sko i papir, som ikke er strunke, men bløde og kropslige.

hhla
(f. 1966) er kulturjournalist og skriver især om design, æstetik og materiel kultur; har skrevet for Weekendavisen siden 2000. Oprindeligt ph.d. i Jødisk historie og kultur og har inden for dette felt skrevet bøgerne Den jødiske verden og Danske verdensreligioner: jødedom. Biografien En bid af paradis om Bjørn Wiinblad og hans plads i Efterkrigstidens design udkom i 2018.