Oprindelig. Rapport fra den 34. São Paulo Biennale.
Sange fra Mørket
Intet sted smager en caipirinha bedre. Men når chaufføren på vej fra lufthavnen nævner bilens skudsikre glas, ved man også, at Brasiliens største by er mere end cocktails og tropefrugter. Heller ikke før pandemien var São Paulo en ufarlig by at bevæge sig rundt i. Den sociologiske sammenhæng mellem social ulighed og kriminalitet er til at tage og føle på i Brasilien, og områder i São Paulos historiske bymidte havde i forvejen tilnavnet crackolandia efter sine narkomaner og hjemløse. Men så mange mennesker har i løbet af de seneste to år mistet deres job og indtægt i et samfund uden socialt sikkerhedsnet, at hele familier med børn nu er synlige beboere på gaden i byens downtown-fattigdomslejre af papkasser og skrald.
Hele to São Paulo-udstillinger er ikke desto mindre her ved kunstårets udgang tikket ind på top ti over verdens vigtigste udstillinger i 2021 hos mediet Hyperallergic, og byens lyslevende kunstscene er et faktum. Det skyldes ikke mindst São Paulo Biennalen, der er verdens ældste næst efter Venedig, og som netop – forsinket og besværet af coronaens nedlukninger – er blevet afholdt for 34. gang, nu parat til at blive sendt på turné i Brasilien.
Del: