Der er billeder i Mathias Broes ømme debutspillefilm Sauna, der fungerer som små eksempler på dens saliggørende åbne forhold til sex og kroppe. I et af dem er vores hovedperson, den kønne, unge eksilfynbo Johan (Magnus Juhl Andersen), på vagt som receptionist i bøssesaunaen Adonis i indre København. 

Han vasker håndklæder, gør saunaens playrooms klar, skrubber væggen med glory holes. Særligt indersiden af hullerne – dér, hvor penisser i åbningstid kigger frem for at møde en fremmed mund i mørket – skal sæbes godt ind. Det er sjovt filmet: synet af det hvide sæbeskum, der glider fra hullerne og ned ad væggen. Det er samtidig også lavpraktisk, hygiejnisk nødvendigt. En dejligt fordomsfri skildring af et sted og et arbejde.