Anmeldelse: Sauna. Mathias Broes hotte drama om en cismand og en transmands forelskelse udvider dansk films vingefang og gør alle klogere på de kampe, elskende ikke kan kæmpe for hinanden.
Så vågnede dansk film
Der er billeder i Mathias Broes ømme debutspillefilm Sauna, der fungerer som små eksempler på dens saliggørende åbne forhold til sex og kroppe. I et af dem er vores hovedperson, den kønne, unge eksilfynbo Johan (Magnus Juhl Andersen), på vagt som receptionist i bøssesaunaen Adonis i indre København.
Han vasker håndklæder, gør saunaens playrooms klar, skrubber væggen med glory holes. Særligt indersiden af hullerne – dér, hvor penisser i åbningstid kigger frem for at møde en fremmed mund i mørket – skal sæbes godt ind. Det er sjovt filmet: synet af det hvide sæbeskum, der glider fra hullerne og ned ad væggen. Det er samtidig også lavpraktisk, hygiejnisk nødvendigt. En dejligt fordomsfri skildring af et sted og et arbejde.
Del: