Streaming. Kulturredaktionens anbefaling denne weekend er dokumentarserien 'Efterskolen'.

Rystesammen­øvelsernes skønhed

I dokumentarserien Efterskolen føres vi igennem efterskoleårets egen veletablerede fra sommer til sommer-dramaturgi. Få uger inde i opholdet, som indledes i august, afløses de akavede rystesammenøvelser af en ekstrem hjemmevanthed, hvor alle, som det bliver sagt på et tidspunkt, ligger i en stor bunke. De klipper hinandens hår. De er på natterend. Klejtrup Musikefterskole årgang 19/20 – det er dem, vi følger i dokumentaren – oplever en i forhold til andre årgange, forstår vi, meget tidlig luseepidemi.

Men det er ikke den eneste epidemi, der påvirker holdet: Covid-19 rammer landet i de første dage af marts 2020. Først aflyses studieturen til Cuba, og tre dage senere sendes eleverne hjem i, hvad der skal ende med at blive ni uger. Det er slet ikke til at bære. Når de tilbage, før det bliver sommer, og de igen skal spredes for alle vinde?

Andre læser også