Klang. Avantgardemusikfestivalens åbningsarrangement bød blandt andet på musik på æggedeler.
Psst..!
Det er fredag aften i Cinemateket i København, hvor avantgardemusikfestivalen Klang holder sit åbningsarrangement. Nykomponeret musik møder filmkunsten: I anledning af festivalen er tre danske samtidskomponister blevet bedt om at skrive musik til den mexicanske narkoforebyggelsesfilm El Puño de hierro (Jernnæven) fra 1927.
Kulturformidler Torben Sangild byder velkommen til publikum på de kun sporadisk besatte bløde biografsæder og viser en hjemmevideo, hvor komponisten Louise Alenius lige er blevet præsenteret for et stumfilmklip. En ung mand med plantageejermoustache får morfin injiceret i armen af en upålideligt udseende type, hvorefter han dingler omkring i et narkotisk delirium, tungekysser et æsel og bliver droppet af sin kæreste. »Det er jo så lækkert, det dér,« siger hun ved synet af injektionsscenen. »Har I prøvet morfin?«
Del:
