Kommentar. Hvordan en ny musikvideo fra Vollsmose udstiller Danmarks største musikselskab.

Politivold

Alt for sjældent hænder det, at danske musikere drister sig til at råbe den øverste politikerstand op, men netop det har Vollsmose-rapperen Chatle formået i den forgangne uge. Hans nye single, »Sort På Sort«, udspiller sig i Odense-bydelen og viser dusinvis af unge mænd med indvandrerbaggrund – knægte i grundskolealderen er det også lykkedes at lokke ind foran kameralinsen – der poserer foran boligblokkene mellem gøende kamphunde og tunge røgskyer. Udstyr går odenseanerne ikke ned på: Er den pistol mon ægte? Hov, en angrebsriffel? Den kniv er i hvert fald ikke handlet i Imerco, for det er slet ikke en kniv, men en dolk lig Sylvester Stallones i Rambo. Velkommen til bandeland, skriger videoen, hvor flere bærer masker, næppe med tanke på folkesundheden, men fordi de nok ved, at politiet kigger med. Det kan man ikke klandre ordensmagten, for musikvideoen – der i øvrigt er glitrende lækkert produceret efter internationale standarder – afbilder også virkelige videoklip med virkelige betjente på patrulje i Vollsmose. Nok fremstår deres ansigter grynede eller retoucherede, men i et tilfælde så ringe, at en af betjentene kan genkendes.

»Fucking panser,« rapper Chatle, der også gør klart, at han lever i et Danmark, hvor politistikkere aflives. Snart var Inger Støjberg i Fyens Stiftstidende:

msta
(f.1988) skriver om alt fra globalisering til ekstremisme og en bred vifte af kulturstof. Han fokuserer på fortællende journalistisk, reportage og essays og har rapporteret fra en række lande i Europa, Mellemøsten og Kaukasus. Han er uddannet fra Journalisthøjskolen og San Francisco State University og har tidligere været fast skribent for Zetland.

Andre læser også