Platon, Haydn og Holmboe

Nu er det godt 2.400 år siden, at Platon under det filosofiske drikkegilde Symposion lod komedieforfatteren Aristofanes slå til lyd for, at mennesket oprindeligt havde haft fire ben, fire arme og to hoveder. Sandelig nok til at slå vejrmøller i lutter overstadighed, men de misundelige guder spaltede prompte menneskevæsenet i to. Deraf den bestandige higen efter en bedre halvdel. Platon burde have oplevet strygekvartetten. Her er hele fire om at nå det sublime. Genren blev opfundet i 1700-tallet.

I det 20. århundrede var Béla Bartók (1881-1945) og Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) blandt de fremmeste, den ene med 15 strygekvartetter, den anden med seks. Selv sammenlagt overgår de ikke komponisten Vagn Holmboe (1909-1996), der præsterede 22 strygekvartetter, og det var så kun dem, han anerkendte og gav opus-numre. I alt skrev Holmboe langt over 30. Som 16-årig gik han til optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Med sig havde Vagn sin violin og en færdigkomponeret strygekvartet. En venlig lille mand lyttede til hans spil og skimmede kvartetten. »Ja, De kan betragte Dem som optaget.« Det var Carl Nielsen, der sådan uden ophævelser ledte den håbefulde aspirant ind på livsbanen.