Møllers have. Haverne er nogle af de bedste levesteder for pindsvin i Danmark, og det er ret let at tilgodese dem i selv en lille have. Hvis der ellers er nogen tilbage.
Pindsvin til tælling?
Pindsvinet er uden tvivl et af de mest populære vilde pattedyr i haverne og strides givetvis med det ligeledes meget folkekære egern om at stå øverst på »nuttethedsranglisten«. Egernet kan dog tirre visse haveejere ved eksempelvis at snuppe valnødder, plyndre hasselbuske, afbide knopper og æde af fuglefoderet.
Mig bekendt er der ingen lignende klagemål over pindsvinet; alle glæder sig over at møde dette dyr, ikke mindst havedyrkerne, når det snøftende og højt smaskende rydder ud i bestanden af snegle. Det var vist kun visse skytter og jægere i 18-1900-tallet, der hadede dette dyr, som de så som en trussel mod deres elskede fasaner.
Del: