Det er et års tid siden, jeg sidst har talt med Mikkel Bolt om Marx. Jeg var sidste sommer til mundtlig eksamen i et fag om nyere politisk filosofi, han underviste i på Københavns Universitet, hvor jeg skulle redegøre for den franske filosof Jacques Rancières opgør med marxismens tankegods. For Rancière er Marx’ dogmatiske tænkning en problematisk størrelse, og ideen om revolution er et unyttigt levn fra fortiden, forklarede jeg med svedige håndflader.

Sådan forholder det sig ikke for Mikkel Bolt, der forleden tiltrådte som professor i politisk æstetik ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.