Vi er mange, der er ved at være løbet tør i denne pandemiske spærretid. For nogle er det ikke bare energien og humøret, der vakler, men hele deres indtægtsgrundlag. Januar blev en voldsom måned for konkurser i Danmark. Erhvervsmediet Finans kaldte det en »eksplosiv stigning« i andelen af virksomheder, der måtte give op efter det likviditetsslugende år.

De mange firmaer står ikke til at redde, for pengene er brugt, og nye kommer ikke til.