To opsigtsvækkende begivenheder i den seneste tid har haft én ting til fælles. Den ene var nyheden om, at en »uberørt« stamme på øen North Sentinel i Det Indiske Ocean med spyd og pile havde dræbt en amerikansk missionær, der ville omvende øboerne til kristendommen.

Den anden var regeringens og Dansk Folkepartis plan om at flytte bestemte grupper af asylansøgere ud på Lindholm i i Stege Bugt. Øen har tidligere fungeret som forsøgscenter for forskning i kogalskab, rabies og svinepest. Planen er, at Lindholm fra 2021 skal huse omtrent 100 udlændinge på tålt ophold samt kriminelle udvisningsdømte asylansøgere. Ifølge Inger Støjberg er planen en del af et »paradigmeskift« i udlændinge­politikken.