Kommentar. I betragtning af, at der kun bor omtrent 56.000 mennesker i Grønland fordelt på masser af små byer, udgår der en imponerende kulturproduktion – og fremadrettet selvtillid – fra Grønland selv.
Nutid i Nuuk
Kunsten er et overset, men samtidig enormt vigtigt, felt i forhold til at åbne døren ind til en større viden om og forståelse for Grønland som kultur og som en del af Rigsfællesskabet. Lige nu er der faktisk rig mulighed for at blive klogere på Grønland gennem den visuelle dokumentariske kunst. Henrik Saxgren har netop åbnet udstillingen Ultima Thule på Sophienholm med fotografier fra bogen af samme navn. Over flere år har Saxgren tilbragt sammenlagt seks måneder med de grønlandske fangere på havisen i Nordvestgrønland. I store og smukke farvefotografier skildrer han denne urgamle og stadig meget traditionsbundne fangerkultur helt tæt på i et for en danskers øjne ekstremt samspil mellem menneske og natur. Samtidig med at han peger på, at fangerkulturen er truet af klimaforandringerne, fordi den globale opvarmning får havisen til at smelte.
Det samme er temaet for udstillingen Isen er usikker på Nordatlantens Brygge, hvor islandske Ragnar Axelsson og danske Carsten Egevang indtil 8. marts viser deres sort-hvide fotografier af samme fangerkultur og den på én gang frygtindgydende og smukke grønlandske natur. Begge disse udstillinger er begået af tre fremragende ikke-grønlandske fotografer, og de anbefales hermed. Men deres i en danskers øjne eksotiske fortællinger om Grønland som en urgammel og nu truet fangerkultur bør samtidig suppleres.
Del: