Noget om rutiner

Hver eneste dag gentager det hele sig. At vågne, at få sig selv civiliseret og klar til dagen – alle de 100 små handlinger, som tilsammen er en morgen. Jeg holder mest af vintermorgener med deres intime mørke og stilhed, det er slet ikke til at følge med på sommermorgener, hvor naturen for længst er i gang, og alting synes at afkræve mig en energi, som jeg vitterligt først kan mønstre, når jeg er passende transformeret fra sovende og sårbart væsen til min daglige persona.

Med årtiers træning har jeg fået skabt en behagelig morgenrutine, som jeg gennemfører nærmest slavisk. Rutiner er magiske, fordi de fører én roligt igennem noget, som man ellers let kunne begynde at refusere på. Og hver eneste dag føler jeg en form for lettelse på tre faste punkter: når jeg henter morgenens første kop te, inden jeg hopper i brusebadet. Når jeg er kommet i tøjet og sætter mig ved mit toiletbord for at sminke mig. Og når jeg til sidst i færdig udgave kan sætte mig og spise morgenmad og læse en udvalgt artikel i et af mine magasiner.