Weekendavisen rapporterer fra begivenhederne, De ikke vidste, De gik glip af. Vi kalder det Pssst.

Nær Potsdamer Platz i Berlin ligger Gropius Bau. Et kunstmuseum, der let kan forveksles med et palæ, oprindeligt opført i 1881, delvist bombet under Anden Verdenskrig og genopbygget i løbet af 1980erne i en stil, hvor det bevarede skulle møde det nye. Entreen bag de tronende søjler minder om en moderne kunsthal, til højre serveres ricottakage og flat white, til venstre kan man købe kunstbøger og postkort. Men længere inde i det ydre gemmer sig det, jeg egentlig er kommet for. Udstillingen Persistence of Vision. På en to meter høj væg er det første værk projekteret op. En videosekvens, der i loop viser et nærbillede af fotokunstneren Peter Hujars ansigt. Eller som Andy Warhol, der også stod bag kameraet, plejede at kalde ham, »the boy that never blinked«. For Hujars øjne greb alt det, de kastede blikket på, og det viser udstillingen os.