Virtuelt. Den københavnske modeuge findes i år kun på skærmen, og der er næsten flere talks end shows. Ikke så tosset, når man skal besinde sig på nye tider for modebranchen.

Moden til eftertanke

Systemet, der styrer moden, er ikke særlig fashionabelt. Det er virkelig gammeldags og hierarkisk,« siger designeren Ervin Latimer i Helsinki til intervieweren Amelia Hoy i København. Det er modeuge, og de er i gang med en talk om nutidens og fremtidens mode – og som alt andet på årets københavnske modeuge er samtalen streamet og tilgængelig for enhver på Copenhagen Fashion Weeks hjemmeside. Denne uges 100 procent virtuelle modeuge er i hvert fald forfriskende uhierarkisk, lige så sært og anderledes det er at deltage fra lænestolen derhjemme. Forrige modeuge i august var en blanding af digitale og fysiske arrangementer – de sidste selvfølgelig små og pandemisk tilpassede – og sådan har det været hele året.

Med virtualiteten følger en ny stemning. Væk er de store shows med deres teatralske fascinationskraft og mylderet af modetyper. I stedet bydes der denne gang på mange flere ord: små interviews med designerne, som normalt ikke kommer til orde på modeugerne, og talks om modens tilstand med klart fokus på bæredygtighed. For lige præcis den københavnske modeuge, som også tiltrækker designere fra resten af Skandinavien, Tyskland og England, er godt i gang med at etablere sig som den ægte grønne modeuge. Også på det punkt passer den pandemiske omstilling til virtualitet fint, for alene besparelserne på rejser, opbygning af venues og afvikling af shows løber op i fantasillioner både i kroner og øre og klimaregnskab. Nu sidder vi i stedet her foran skærmen rundtomkring i verden og tænker os lidt om.

hhla
(f. 1966) er kulturjournalist og skriver især om design, æstetik og materiel kultur; har skrevet for Weekendavisen siden 2000. Oprindeligt ph.d. i Jødisk historie og kultur og har inden for dette felt skrevet bøgerne Den jødiske verden og Danske verdensreligioner: jødedom. Biografien En bid af paradis om Bjørn Wiinblad og hans plads i Efterkrigstidens design udkom i 2018.