Først ser vi det enorme værk Kvindehoved med Næsen. Det er nærmest skræmmende potent, som en knytnæve med tommeltotten sjofelt stukket ud mellem pegefinger og langemand. Men samtidig sensuelt i sine bløde former: det hjerteformede ansigt, de fyldige, åbne læber og de to blide rundinger, som antyder opsat hår bagtil. Øjnene er mandelformede, dybt indridsede og dyriske.

Det er en kendt sag, at modellen for denne, Picassos mest berømte skulptur, er den 28 år yngre Marie-Thérèse Walter, som han indledte et forhold til i 1927, og som i 1935 skulle blive mor til hans datter Maya. Hans passion for hende – hans amour fou – er blevet ophøjet til noget, der ligner mytestatus. Det vanskeliggør fortolkning, men den vidt erkendte sandhed er, at hans kunst oplevede en opblomstring i de år, hvor han bearbejdede hendes kontrafej igen og igen og igen.