»Du er vel klar over, at din far har en elskerinde i London,« sagde Eva Garcia med tyk walisisk accent og med tyk walisisk skadefryd (den simple glæde ved at overbringe dårlige nyheder). Eva havde været vores barnepige-husholderske i de år, familien boede i Swansea; og hun blev kaldt til Cambridge for at hjælpe med at løse en uigennemskuelig familiekrise.

Min far Kingsley var ikke hjemme, og jeg havde ikke fået at vide hvorfor. Jeg var 13; jeg var ude af stand til at fatte, hvad Eva havde sagt, og slettede ordene fra min hukommelse.