Mester i at lade rædsel forplante sig

I skikkelse af H.C. Andersen kommer Jørgen Reenberg ind i det heibergske hjem. Han tager sin høje cylinderhat af, men finder ingen knage. I et tiltagende virvar af svimmelhed spejder Andersen fortvivlet hele vejen rundt og ender med at kapitulere og gå igen. Denne kostelige pantomime er Reenbergs værk. Forfatteren Enquist har bare markeret, at Andersen kommer ind. Men dette hattrick er uforglemmeligt og danner blot portal til Fra regnormenes liv, hvor Andersen jo så alligevel kommer ind og er lyslevende for os, så længe forestillingen varer, og siden fuldkommen uforglemmelig. 

Alene øjeblikket, hvor den forfjamskede digter trækker et lommetørklæde på størrelse med et halvt lagen frem, er både drøm og virkelighed. Instruktøren Klaus Hoffmeyer lod fabeldyret få sin fulde blomst, selv var han surrealistisk mest tændt på den mumieagtige gamle kvinde, som Enquist føjer til trekanten Heiberg-parret og H.C. Andersen. I stykkets sidste sekunder løfter Andersen på hendes kjoleliv og må træde et skridt tilbage ved synet af det gamle menneskes forbrændte krop. At lade rædsel forplante sig var Jørgen Reenberg en mester i.