Tæt. Coney Islands handelsstandsforening anslog, at der var en million mennesker på stranden den julidag, hvor fotografen Weegee tog sit billede.

Menneske­havet

På Facebook taler folk om, at det er nu, forskellen på de introverte og de ekstroverte virkelig viser sig. Om natten drømmer jeg om fester og folkemængder. Om dagen går jeg ture på den øde sommerhusstrand og længes langt ind i kroppen tilbage til de dage, hvor vi lå helt proppet på de smalle sandtanger, tæppe ved tæppe, blandt venner og fremmede. Når vi om sommeren har venner på besøg heroppe, som er vant til et sommerhus ved Vesterhavet eller i de øde svenske skove, så rynker de på næsen ad, hvor tæt vi ligger her på kystsikringstangerne. Ligesom de gør – eller gjorde – i Italien. Jeg elsker det. De har endnu ikke aflyst Roskilde Festival, jeg hepper trist på dem, fordi jeg også længes efter at stå helt tæt med tusindvis af mennesker foran Orange Scene.

Derfor ser jeg Weegees fotografi fra stranden på Coney Island, den sydvestlige del af New York-bydelen Brooklyn, for mig. Det nærer min længsel efter at stå helt tæt på tusindvis af andre glade og i al fald for en stund ubekymrede fremmede kroppe.

sandbye
(f. 1964) er cand.mag. og ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur, professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og kunstanmelder. Hun har været kunst- og fotografikritiker ved Weekendavisen siden 1995. Har bla. skrevet Det iscenesatte fotografi, Mindesmærker. Tid, erindring og historie i fotografiet, Manual til Dansk Samtidskunst (sammen med Lisbeth Bonde) og Kedelige Billeder, fotografiets snapshotæstetik og redigeret Dansk Fotografihistorie og Digital Snaps - The New Face of Photography.