Bauhaus. Efter 100 år er det tid til et friskt og kritisk blik på designskolen, der prægede eftertiden stærkere med sine tanker end med sine design.
Meget mere end en stil
I 1919 åbnede en ny skole for kunst, arkitektur og formgivning i Dessau, båret frem af hæsblæsende idealisme og med kun det mest nødtørftige udstyr. Masseproduktion tordnede frem, og der var politisk vilje til at sikre, at industrien lærte at producere gennemtænkte og holdbare produkter. Grundlæggerne af skolen forstod at gribe dette øjeblik, og med sit radikalt nye program tiltrak den uden problemer masser af studerende, især kvinder.
Bauhaus var født – og levede forbløffende kort. Allerede i 1933 smed skolens daværende rektor Mies van der Rohe håndklædet i ringen over for den tiltagende nazistiske indblanding. 100 år senere kan man kun imponeres over, hvad disse 14 år satte i gang, og Designmuseum Danmark har til jubilæet hentet en udstilling fra det tyske Vitra Design Museum, suppleret med en lille sektion om Bauhaus i Danmark. Eller rettere: om den fascinerende mangel på interesse for Bauhaus i Danmark.
Del: