PARIS – Sjældent har en jobansøgning trukket så store overskrifter. Men når en kvindelig teolog udfordrer århundreders mandlig dominans i den katolske kirke, så vækker det opmærksomhed langt uden for kirkens egne rækker. Anne Soupa vil være ærkebiskop af Lyon. En umulig ambition? Og så alligevel ikke, mener den i Frankrig så respekterede kvinde, teolog og debattør Anne Soupa. Det er nemlig, ifølge hende, kirkens fremtid, der er på spil.

»Den katolske kirke har store vanskeligheder. Min ansøgning er en håndsrækning til kirken, der kan sikre et nyt blik på den og garantere, at vores kirke ikke forbliver lukket om sine egne problemer.«