Kapital. I lyntempo har København forvandlet sig fra fattigby til sin egen modsætning. To kritikere angriber byen med 50 års mellemrum, men længes efter det samme.
Lad os mødes
Når klokkerne fra Vor Frue Kirke ringer til morgenandagt klokken otte, og huse, brolagte gader og stille pladser i indre by ligger i gråt lys og støvregn, virker København tidløs og uskyldig. Som om den altid er sig selv og den samme. Stabil, smuk og solid. Sådan en mandag morgen, hvor det hele er ved at komme på benene, bliver jeg stolt over, hvor godt vi har indrettet os i det kollektiv, byen er. Hvordan vi glider af på hinandens skarpe kanter og i det store og hele overholder husreglerne, tager opvasken og ikke stjæler fra hinandens hylder i køleskabet.
I de 12 minutter, jeg i turisttempo slentrer fra lejligheden til avisen, gennem Ørstedsparken, over Nørreport, ad Nørregade, langs den kolossale bimlende domkirke, ad smågader, der næsten ser ud som for hundrede år siden, er jeg i stand til at opretholde billedet af en perfekt hovedstad. Men Karsten Ifversen har ret, når han dobbelttydigt kalder sin nye bog Kapitalen og både mener hovedstaden og pengene, de store penge, som er ved at kapre stedet. Ifversen er arkitekturredaktør på Politiken og forfatter til bøger om byer og arkitektur. Denne gang bevæger han sig ud i Nordhavn, Amager Strand, Islands Brygge, Ørestad, Carlsberg og Sydhavnen, hvor byen vokser eksplosivt, maser sig fremad og opad og gør det på en måde, der efterlader kollektivet blødende. I Kapitalen skriver han om et »nyopført klassesamfund« – den høje boligby, der i 2010erne har rejst sig ud mod Københavns Havn, hvor den dyrebare udsigt til vandet bogstaveligt talt blokerer for blikket til andre mennesker. Manglen på egentlig by under de nye lejligheder er påfaldende. Ingen parker, ingen plæner, ingen variation, ingen eksperimenter, intet beregnet på fællesskabet. Det går godt for forretningen København, alle byggegrunde er udnyttet til sidste centimeter og de fleste steder – Carlsberg, Sydhavnen og Amager Strand især – kedeligt, talentløst og så dyrt, at store grupper af mennesker ikke har råd til at bo der. Derfor er udviklingen dobbelt ærgerlig: Byen vokser sig både grim og uretfærdig.
Fortsæt uden at betale en krone
Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.
Se mereDel: