Kulturelt ubehag anno 2024

Regnen står ned, men Distortion ligner sig selv. Godt og vel halvdelen af de fremmødte på Rådhuspladsen denne aften bærer de omdelte Jägermeister-regnponchoer. Men under dem kan man stadig skimte det obligatoriske gadefestoutfit, hvor det vigtigste element er de til hotpants afkortede jeans, som så igen afslører en voldsomt høj koncentration af tatoverede lår. Der er Red Bull-kopper over alt. Man har selvfølgelig hængt en stor rød bus op i en byggekran, hvorfra den skal agere megarøgmaskine.

Men noget er alligevel anderledes. På et stort banner nede bagest i indhegningen kan man læse, at vi i aften skal være vidne til The Rune Rask Max Mix. Rask, der er medlem af Suspekt, skal mixe nogle af de mest yndede kendingsmelodier fra den nye streamingtjeneste Max, der er det aparte elskovsbarn kommet til verden gennem sammenlægningen af de to amerikanske megakoncerner Warner Media og Discovery. 

Dette lidt besynderlige optrin er jo nok årsagen til, at jeg er her. Men det er jeg alene om. Alle andre er kommet for det show, der har været i gang siden klokken 16.00, og som slutter omkring midnat, når hovednavnet Toomanylefthands har spillet. For selvom der ikke er mange på den våde rådhusplads, da jeg ankommer omkring halv ni, er der gang i den. Den enormt dj-duo-agtige dj-duo Bless You synes selv, det går godt, og der er ildshow. Så går rapperen Gobs på, som jeg må erkende, jeg aldrig har hørt om, men det har alle de andre.

Og så pludselig står Rune Rask ved pulten. Lidt betuttet. Scenens meget unge vært råber: »Hvad så, Distortion! Er I klar på at fejre den nye streamingtjeneste Max!?« Før vi når at få tænkt igennem, om vi nu også er det, går en uptempoversion af latin jazz-melodien fra Sex and the City i gang. Hurtigt videre. The White Lotus. Jeg ser mig omkring. En smuk mand i et hvidt jakkesæt med overdrevne pressefolder er gået i stå under sin sorte paraply. En ung kvinde iført beige læderchaps med frynser er tydelig forvirret. Game of Thrones-melodien får et par af de fuldeste i gang. Men derudover er det ellers så bevægelige publikum stille.

Distortion er ikke fremmed for kommercielle interesser. Jägermeister. Red Bull. Men det her. Det er, som om nogen til festen har slukket for musikken og tændt for fjernsynet. Nu er det Succession-temaet, hvis basgang faktisk virkelig kommer til sin ret på det her lydsystem. Så Ex on the Beach – et af de realityprogrammer, der efter sammenlægningen med Discovery har sneget sig ind blandt HBO-serierne. Og så slutter det bare. Eller hvad? Der bliver ikke sagt noget. Det hele varede vel et kvarter. Rask går i gang med at spille en af sine egne sange, der hedder »Jeg har det fedt«. Alle hopper. Alt tilgivet. Tiden, hvor fans gik nidkært op i, om deres idoler solgte ud, er efter alt at dømme slut for længst. Heldigvis. 

Men hvad med House of the Dragon? Og The Last of Us, som begge fremgik på banneret nede bagved. De blev da aldrig spillet? For ikke at nævne Jaget vildt – et realityprogram, hvor Sofie Linde tilsyneladende skal flygte fra politiet? Det får jeg aldrig svar på. Rask er som genoplivet. Han kravler op på pulten nu. Han hopper oppe på pulten. Og efter et par numre går han af scenen, og Icekiid kommer på. Og dette lille lærestykke i, hvad nogen sikkert kalder guerillamarketing, og andre kalder svært placérbart kulturelt ubehag anno 2024, er slut.