A la carte. Farefuld natur, »Bamse og Kylling for voksne« og forrygende ny dansk musik. Denne uges anbefaler er Simon Baastrup.
Kulturanbefalinger
Udstilling
Naturvildskab
Mens naturen lige nu visner ind i sine efterårsgevandter, har den fået en særlig plads på Nivaagaards Malerisamling. Her pryder en sværvægter inden for nordisk naturkunst, svenskeren Bruno Liljefors (1860-1939), udstillingsstedets vægge med sine oliemalerier under titlen Smuk og farlig. Den giver mening, når man står over for værkerne, der er såvel fysisk som psykisk overvældende.
Liljefors var også fotograf og jæger, og hans kunstneriske praksis synes at være en kombination af de to discipliner: at indfange skønhedens dramatik. Malerierne Mår og tjurhøne (1888) og Ræv og and (1905) formår i særdeleshed det.
Flere forfattere har bidraget med tekster til udstillingen, blandt andre Dy Plambeck, som et sted skriver: »Det er besynderligt, at vi har en tendens til at tale om naturen som noget, der er udenfor os selv. Vi er natur. (...) Vi betragter den, men vi er samtidig en del af den.«

Vi opløses, fordi vi er så små, når vi går i ét med naturen, idet den er så stor. Og sådan havde jeg det foran Liljefors' arbejder. Med et var jeg kastet tilbage til min barndoms østjyske skove: helt lille og opslugt af livet. Andre anbefalelsesværdige udstillinger rundtom i landet er Egypten – Besat af livet på Moesgaard Museum samt Kunstmuseum Brandts' Kiki Kogelnik – Tiden er inde.
Smuk og farlig – Naturen set af Liljefors, Nivaagaards Malerisamling til 14. januar 2024.
Musik
Kvartlivsindsigt
I begyndelsen af året udgav First Flush en smagsprøve på et kommende album i form af den fine, akustisk forårsluftige single »Ildfluer«. Så blev det april, og med sæsonskiftet udkom »I din bil« indeholdende de underligt konkrete og samtidig universelt sigende linjer: »Du står på stranden og ordner hornfisk fordi/ det de små ting i dagen før den er forbi.« Med det både flygtige og fængslende billede på nethinden var vejen banet for den nyudgivne plade, Årene.
Kvartetten, der for tiden er på miniturné, har været på en musikalsk og erfaringsmæssig rejse siden debuten, Min erindring (2015). Således er titlen – som de vistnok har fra Annie Ernaux – velvalgt. Fynboerne er blevet voksne, med alt hvad det indebærer af børn, kriser og opture. De er fortsat genreblandende og -brydende; på Årene er det imidlertid poppen og rocken, der for alvor træder frem.
Tekstuniverset er blevet anderledes tilgængeligt, mens Jonathan Carstensens og Alexander Weiles vokaler bare vokser og modnes. Spor af deres leg med autotune findes endnu, men de i alt ni sange – især titelsangen, »Det blå« og »Tilbage for at bli« – fremstår alligevel mere fintslebne end tidligere. De er slet og ret helstøbte. Og tilsammen udgør de en værdig opfølger til den bedste danske plade udgivet i 2021, Fjorden.
Årene, First Flush, Konkylie – Lille Vega 1. november.
Streaming
Voksenbørnefjernsyn
Jeg hørte engang Nak & Æd blive beskrevet som »Bamse og Kylling for voksne«. Mere præcist kan det vist ikke siges. Jagt- og madprogrammet har været pacificerende tv siden begyndelsen i 2010, og den netop nystartede sæson er ingen undtagelse.
I første afsnit skal naturmand Jørgen Skouboe og kogemand Nikolaj Kirk kroge en fjæsing i Sæby. Solen bager, de to venners konkurrencegener blusser op, og spirituel musik bølger i baggrunden. Da mørket senere falder på, spises der hvepselarve, mens visdom brydes som brød. Intet nyt under solen, og deri ligger opskriften på succes.

Den indtil videre bedste episode hedder »Et dådyr på Omø«. Her får de to venner hjælp af øboeren Lars, som viser vej i et yndigt efterårslandskab. Tiden går, de får (spoiler alert) ram på dyret, og pludselig er der gået en time. Undervejs glemte jeg alt omkring mig. Det betyder selvfølgelig ikke, at Nak & Æd kan afhjælpe alverdens kriser. Programmet fungerer dog utvivlsomt som en tiltrængt virkelighedsflugt – selv for en pacifistisk ikkejæger – samt en påmindelse om at gå ud i naturen.
Nak & Æd, sæson 14, DRTV.
Musik
Efterårsdyne
Et helt blødt anslag på en guitar mixet i venstre side af høretelefonerne; antydningen af en mundharmonika, der med ét vakte minder om den mest tårefremkaldende afskedsscene i Mads og Mikkel (1981), til højre. 15 sekunder afspillet af danske Hjalte Ross' »Lifelessness«, og så jeg havde fundet alle mine flonelsskjorter frem.
Sangen åbner hans nye album, Less, og hvis De som undertegnede hvert år er vægrende ved efterårets komme, er det et godt sted at søge en form for accept af den dvaletilstand, vi slæber os mod. De knap 48 minutter fordelt ud over 11 sange afvæbner og sender lytteren direkte ind i en kokon. Derinde skvulper et nummer over i et andet på en folky, næsten jazzet måde.
Lydbilledet er på en og samme tid enkelt og enormt fortættet. En tamburin, lette trommeslag med whiskers, et strygerensemble. Det hele er porøst – også Ross' stemme, der lyder, som om den synger på en evig udånding. Alligevel falder ingen af delene fra hinanden. Dirrende i al sin udtryksfuldhed består nærværet, specielt på sangene »Don’t«, »Wake Up«, »Bye Bye« og »Every Reason«. Simple, omend betydningsmættede titler. Sådan er det sommetider. Da jeg var yngre, forstod jeg aldrig minimalismens slogan »Less is more«. Med Ross' album in mente begynder det langsomt at bundfælde sig.
Less, Hjalte Ross, Wouldn’t Waste Records.
Festival
Demokratiforum
Nordvestkvarteret i København har undergået en ret vild udvikling/gentrificering de seneste år, og et sted, der vidner herom, er den såkaldte Demokrati Garage: byens »demokratihus og mødested for deltagelse«. Ud over at huse et virkelig godt bageri, Flere Fugle, og ditto vinbar, Fire Tyve, er det også her, Talk Town Festival, der har eksisteret siden 2016, finder sted.
Forummet – eller »samtalebyen« – med fokus på ligestilling, køn og feminisme byder på paneldebatter om eksempelvis »vilkårene for den demokratiske samtale«, workshops om »at bekæmpe sexisme på nettet«, koncerter, broderi, kunst samt litteratur og får i år besøg af vægtige aktører såsom Danner, Alliancen for Fri Abort, Kvinderådet, Everyday Sexism Project Danmark og foreningen Feministisk Forandring.
To af de arrangementer, jeg ser mest frem til, hedder »Usynlig! Vold mod kvinder med handicap« og »Hadtale rammer især kvinder og minoriteter« med henholdsvis Danske Handicaporganisationer og Amnesty International Danmark som tovholdere. Enkelte arrangementer vil kunne streames online.
Talk Town Festival, 23. til 24. november, Demokrati Garage i Nordvest, København.
Del: