Kultur­anbefalinger

Streaming

Telemarketingtosser

Efter at være droppet ud af highschool i startet af 00erne får Sam Lipman-Stern et job på et callcenter i New Jersey. Ikke et hvilket som helst callcenter, men ét tilhørende Civic Development Group (CDG), der har formået at transformere telemarketingbranchen med anløbne fiksfakserier og en hær af luskede telefonsælgere, der tæller alt fra 14-årige som Lipman-Stern til hårdkogte forbrydere og dvaske narkomaner.

En af dem er Patrick J. Pespas, der er en legendarisk sælger – særligt når han har taget heroin på kontorets toilet. De to indleder et aparte venskab, og mens Lipman-Stern filmer hverdagens vanvid på callcenteret, indkradser de velgørenhedsdonationer til blandet andre politimænd og veteraner. Donationer, som gør ejerne af CDG til mangemillionærer, for de beholder nemlig 90 procent af beløbet.

Langsomt, men sikkert begynder de to venner at have svært ved at forlige sig med at bidrage til den uetiske forretningsmodel, og de beslutter sig for at bruge Lipman-Sterns videokamera til at lave en dokumentar om den omsiggribende svindel.

Selvom Pespas er en forfærdelig interviewer, er dokumentaren endt som et indbydende kaos om en 20 år lang gonzojournalistisk kamp for at afsløre skurke i telemarketingbranchen.

Telemarketers, Sam Lipman-Stern, Adam Bhala Lough, HBO Max

Fotografi

Auraarkiv

Få har haft større indflydelse på, hvordan det perfekte rejsefoto på Instagram ser ud i dag, end Sam Youkilis.

Den 30-årige fotograf fra New York har portrætteret hverdagsagtige øjeblikke fra rundtom i verden med sit iPhone-kamera siden 2017. Han viser oftest sine 580 tusinde følgere de solbrune, rynkede kroppe langs vandet i Napoli, de sovende katte og skræddere i Istanbul, eller hvordan citrusfrugterne skæres i Mexico i korte tisekunders videoer, men nu har han samlet sine fotografier i en ny flot bog.

Bogen, der passende ikke er meget større – omend en del tykkere med sine 500 sider – end en iPhone, er delt op i dejligt ukomplicerede temaer som »Breakfast in Italy«, »Walking with animals« og »Touching hands«.

Youkilis har forstået at forfine den »demokratisering af fotografiet«, der for alvor indtraf, da vi alle fik stukket et kamera ind i vores telefoner, og netop fordi hans billeder – og videoer – ligner noget, man har set gennem sin egen telefons kameralinse tusind gange før, formår de at efterlade et virkelighedsnært indtryk, og hvert enkelt billede står tilbage som en moderne form for postkort.

Den stemningsmættede bog kan købes hos Le Petit Voyeur i København, og ellers kan Youkilis findes på Instagram @samyoukilis. 

Sam Youkilis. Somewhere 2017-2023. Loose Joint Publishing

Streaming

Retssalsreality

En af de bedste tv-serier, jeg har set i år, er amerikanske Jury Duty. Det kan bedst beskrives som en virkeliggjort miniatureudgave af The Truman Show – filmen, hvori hovedpersonen, spillet af Jim Carrey, opdager, at hele hans liv er et tv-show.

I Jury Duty møder den almindelige amerikaner Ronald Gladden op som nævning til det, han tror er en helt normal retssag, der blot skal filmes til en dokumentar om, hvordan det er at sidde i en jury som borger i USA. Hele retssagen, alt fra dommeren, advokater, vidner og de 11 andre medlemmer af juryen er dog ren fiktion. Men det ved Ronald som den eneste ikke.

Ronald bliver over de næste par uger udsat for forskellige absurditeter, der udfordrer ham i varierende grad, men han reagerer igen og igen med empati over for de andre jurymedlemmer og viser sig som værende et overordentlig godt menneske med venlighed og overskud tilsyneladende ad libitum.

På grænsen mellem fiktion og virkelighed følger vi dokumentaren om juryen, som var det en sæson af The Office – også med samme akavede, tåkrummende, men dog charmerende humor.

Selvom Jury Duty egentlig bare er en form for avanceret skjult kamera, ender det altså som en virkelig fin fortælling om medmenneskelighed, der samtidig er original og opmuntrende. 

Jury Duty, Jake Szymanski, Amazon Prime Video & Apple TV

Streaming

Driftdrama

Emerald Fennells nye film, Saltburn, er oplagt til den, der mangler en film til at pleje tømmermændene i det nye år. Den vil særligt hjælpe på de moralske af slagsen, da det altid er lindrende at se på mennesker, der på alle mulige måder er værre end en selv.

Det er en klassekritisk fortælling a la The Talented Mr. Ripley; ikke så revolutionerende, at den kommer til at starte den endelige klassekamp, men til gengæld underholdende. Og ligesom The Talented Mr. Ripley er Saltburn utrolig flot filmet, fyldt med smukke, rige mennesker, der lever sorgløst ekstravagant. Med sin gennemsyrende satire formår Saltburn dog også at fremmane det vulgære og virkelighedsfjerne overklasseliv på noget mere ublu vis.

Den 31-årige irske skuespiller Barry Keoghan veksler i hovedrollen som menigmanden Oliver Quick fænomenalt mellem det underkuede og det maniske, mens han forsøger at komme ind på livet af den adelige Felix Catton, der spilles af Jacob Elordi, som med største naturlighed agerer begærsobjekt. 

Saltburn, Emerald Fennell, Amazon Prime Video

Musik

Cohencovers

Engang i 1992 var selveste Leonard Cohen gæst i DRs Talkshowet, hvor en ung krølhåret Jarl Friis-Mikkelsen tog imod musikeren med en skøn dansk accent. De formidable 60 minutter – der forresten kan findes på Bonanza – er så langt fra noget tv, man kan se i dag; tempoet næsten akavet roligt, men samtidig synes der at hænge en ærefrygt i hele studiet, så Friis-Mikkelsen stopfodrer Cohen med et utal af indslag. Han skal se et maleri af Lars Dan, hilse på Danmarks yngste fan, drikke drinks, modtage en gave og ikke mindst høre C.V. Jørgensen og Steen Jørgensen fremføre et smukt cover af sangen »Seems So Long Ago, Nancy«. Og sidstnævnte bringer mig til den egentlige anbefaling.

I 2024 ville Leonard Cohen være fyldt 90 år, og i den anledning spiller Steen Jørgensen sammen med Claus Hempler og en række andre danske musikere hyldestkoncerter for det afdøde ikon. Det foregår i hele landet i løbet af de næste par måneder, og hvis bare det er halvt så godt som i Talkshowet, vil man kunne mærke, hvordan Cohens musik stadig lever videre i os alle sammen.

Cohen – En hyldestkoncert, spillesteder landet over