Anmeldelse: Meter i sekundet. En klog humorist fortolker sin kollega. Det kommer der god latter ud af – og et bidrag til mulig generationsdialog.
Kronisk ironisk
Marie forstår at begå sig. Det er klart fra første scene i Meter i sekundet, hvor hun lige ordner tre-fire forhold i baren, da hun henter drinks til sig selv og kæresten Rasmus. Hun blander sig, retter på folk, navigerer. Hun mærker måske også selv, at hun er lidt i overkanten, men hvem skulle ellers være det? I byen er hun en indfødt. Hun gebærder sig med social kendermine.
Alting ændrer sig brat, da Rasmus bliver skrivelærer på en højskole i de vestlige territorier. »Vi vil i Velling,« siger man dér. De kunne lige så godt være landet på månen. Parret er til og med nye forældre. Marie bliver blæst ud af tryghedszonen. Rasmus er derimod travl og feteret. Forstanderinden (Lotte Andersen) lader Marie forstå, at hun primært er pynteligt vedhæng.
Del: