Livsværk. De fleste i kronborgfamilien har haft ensformigt arbejde tidligere i deres liv. Indtil de blev reddet af et slot, der kræver fuld opmærksomhed.
Kronborgs varme hænder
Maleren Heidi Boysen sidder på en – sikkert historisk – trappesten og ryger i en pause. Pandehår og tyk grå fletning, hvid T-shirt og bukser. Hun er let at genkende fra Kronborg bag facaden. Skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien, en ny bog om det 600 år gamle slot i Helsingør og dets absolut levende tjenerstab. Hun tilhører den lille, nostalgiske, let overtroiske og stærkt engagerede kronborgfamilie, der i en endeløs sløjfe af arbejde opretholder slottet. Murere, malere, stenhuggere, elektrikere, blikkenslagere, viceværter, rengøringsfolk, kanonérer, billetfolk, eventmagere og slotsbetjente bruger selv ordet »familie« og kalder hver især slottet for deres. Deres børn siger »mors slot«, børnebørn »morfars slot«.
Denne familie er selvsikker, ærekær og ikke let at komme ind i for fremmede. Nye håndværkere mødes med en lille forhåndsskepsis, for gør de det nu godt nok? Ved de, at man ikke bruger krydskærvede skruer på Kronborg? Eller sømbeslag? At det ikke må kunne ses, at de overhovedet har været der? At man stolt skal kunne sætte sit navn i højre hjørne? De er nørder, detaljebesatte og fuldkommen opslugte af slottet. »De føler ikke klare grænser mellem det moderne liv og den tradition af håndværk og vedligehold, de træder ind i,« siger forfatteren Anja Klemp Vilgaard.
Del:
