Udstillingssamarbejde. Ebbe Stub Wittrup folder sig ud i både fotografi og skulpturobjekter to steder på én gang.
Kolonihistorier
Kan lyd fotograferes? spurgte billedkunstneren Ebbe Stub Wittrup sig selv i 2013. Han lagde et stykke fotopapir ned i noget vand, sendte lydbølger gennem vandets overflade, belyste det, og herved fremkom et kameraløst fotografi, et fotogram, med nogle særegne mønstre: fotografier af lyd. Ebbe Stub Wittrup (f. 1973) er et krøllet hoved, der interesserer sig for både naturvidenskabelige fænomener, historie og mystik, især af ældre dato fra tiden, før modernitetens rationalitetshigen udgrænsede mystikken. Et fotografi af ham kan se umiddelbart enkelt ud, ja, sommetider nærmest betydningstomt. Men forud for hvert værk går en mængde research og forskellige former for tekniske eksperimenter, så anmelderen dårligt ved, hvor hun skal begynde og ende med at fremlægge dem.
Well, lad os begynde ved det første værk, som indleder Ebbe Stub Wittrups fotografiudstilling på Gl. Holtegaard. Det er to fotografier af et pinjetræ med navnet Pinus wallichiana. Det er for så vidt smukke, enkle sort-hvide fotos af mørke pinjegrene mod en flad, gråhvid himmel. Grafiske som et japansk træsnit fremstår de. Men Stub Wittrup er ikke rigtigt interesseret i at lave smukke billeder. Han arbejder konceptuelt, og derfor er historien bag det hele vigtig, faktisk vigtigst. Den kan man læse i den lille folder, som udstillingsgæsten får udleveret.
Del: