Købesex. En sober film om kvinders kønsliv. Jo, det kan godt lade sig gøre.
Kærlighed om eftermiddagen
Et intimt snakkestykke om alder og klasse, købesex og kønspolitik, fantasier, som udleves, og teorier i praksis. »Hvad taler vi om, når vi taler om kærlighed?« kunne man spørge med Raymond Carver.
Held og lykke, Leo Grande er ikke en erotisk komedie, skønt tonen for det meste er munter, og emnet er sex hele vejen. Ej heller en realistisk tragedie, for få ting er tragiske i virkeligheden. Er der noget, som Katy Brand har blik for i sin voksne og fint kalibrerede dialog, er det gentagelsen som grundvilkår. Tryghed er fætter til ensformigheden. Og lykken er virkelig en underlig fisk.
Del: