Pdf-kunst. Charlottenborg Kunsthal holdt fernisering for værket 'Dødsfald', der har fyldt debatten den forgangne uge.
Jakobs ark
Der er fyldt i forhallen på Charlottenborg, hvor folk i alle aldre stimler sammen langs den ene væg. »Er det noget, vi har set på i vores kunstforening?« spørger en midaldrende kvinde en anden.
Årsagen er 20 A4-ark ophængt på rad og række i sorte svæverammer. Arkene gaber lidt i kanten, fordi fugten fra limen har fået papiret til at bølge. Et lille skilt oplyser værkets titel; Dødsfald fra 2011, samt kunstnerens navn, Jakob Jakobsen.
Del:
