Helgenkåring. En podcast og en tv-serie kommer med hvert sit bud på, hvorfor Dolly Parton bør være den ledestjerne, vi går mod.
Ingen hader Dolly Parton
I den nye Netflix-serie Dolly Parton’s Heartstrings har man valgt otte Dolly Parton-sange og lavet otte Dolly Parton-historier ud af dem. Det giver mening i teorien, for flere af hendes sange er ballader i ordets traditionelle betydning: fortællende sange a la folkeviser, der beretter om lokale skæbner. I dette tilfælde fra Appalacherbjergene i det sydøstlige USA: en verden indhyllet i blå dis, bestående af hårdt fysisk arbejde, fattigdom og mærkbare kønsroller.
Styrken i de originale ballader som »These Old bones« og »Down from Dover« lå imidlertid i, at de simple kompositioner og Partons på en gang skarpe og lyse stemme modvirkede, at de kæntrede og blev sentimentale. Det diametralt modsatte kan siges om Dolly Parton’s Heartstrings, som i de mere end otte timer, serien varer, ikke engang når Parton selv spiller livsprøvet og -klog barværtinde i afsnittet om kæmpehittet »Jolene«, mønstrer et usentimentalt øjeblik.