Nytårsaften står for døren – og det plejer ikke at gå stille af, navnlig ikke udendørs, hvor aftenen kulminerer i et inferno uden lige af større og mindre brag, hvæs, knitren og hyl, foruden skarpe glimt, flammeblomster og ildkaskader. Et lydbillede, som man ellers skal til nogle af klodens alt for mange krigszoner for at opleve.

Brag og drøn fra afbrændt krudt har lydt i Danmark i mindst 650 år; først fra ildvåben af forskellig art til krig og jagt og senere mere festligt fra fyrværkeri. Mens ildvåben nævnes første gang i kilderne i 1372, er det først i 1599, ved Frederik 2.s kroning, at der omtales fyrværkeri. Denne prangende luksus var længe forbeholdt konge og adel. Markering af årsskiftet kunne ske med salut fra kongens kanoner, men da en almindelig borger vovede at skyde nytåret ind med sit gevær i 1667, endte han på træhesten.

Siden blev fyrværkeri mere almindeligt. Da Tivoli åbnede i 1843, var det således en fast del af havens program.

Fra omkring år 1900 og især efter Anden Verdenskrig blev det udbredt blandt »almindelige mennesker« at skyde nytåret ind med fyrværkeri: sejlgarnsbomber, bengalske lys, »kinesere«, romerlys, sole, raketter og meget andet. Med utallige øjen- og høreskader og brande til følge, for vel kan fyrværkeri være flot og fornøjeligt, men også ret farligt, navnlig det ulovlige. Hvert år kommer adskillige alvorligt til skade, og jævnligt er der endda nogle, der omkommer – både som ofre for deres egne tåbeligheder og helt sagesløse som det toårige barn, der i 2004 blev dræbt af en 17-årig, der skød til måls efter folk med vandret affyrede raketter. Det var et par måneder, efter at 282 ton fyrværkeri eksploderede på fyrværkerifabrikken i Seest og dræbte én og ødelagde eller beskadigede over 400 huse.

Illustration: Peter Wandel
Illustration: Peter Wandel

Ved nytårstid sendes i størrelsesordenen 400-500 millioner kroner bevidst op i røg, hvortil kommer prisen på alt det, der mere eller mindre utilsigtet ryger med i købet, fra slotskirker over stråtækte ejendomme, småhuse og skure til biler. Nytårsmorgen åbenbares der som regel adskillige brandtomter, foruden dynger af sortsvedent fyrværkeriaffald, som er efterladt på gader og stræder eller drysset ned over by og landskab. Dertil kommer de knap så iøjnefaldende partikler fra krudtet og de farvegivende grundstoffer: strontium fra de røde, barium fra de grønne og kobber fra de blå toner i blussene, foruden magnesium, aluminium, titanium, bly, antimon, arsen, kviksølv og meget mere. Ved årtusindskiftet blev det beregnet, at alene de 4.500 ton importeret, lovligt fyrværkeri gav et nedfald på to ton kobber, tre-fire ton bly, 70 kilo krom, seks kilo arsen, tre kilo cadmium. Stramninger af reglerne har givetvis fået mængderne til at falde sidenhen, blandt andet er det nu forbudt at bruge blyholdigt fyrværkeri.

FLOT OG IMPONERENDE fyrværkeri kan være en fornøjelse for mange mennesker, men er som regel en pestilens for stort set alle dyr med hørelse, både kæledyr, husdyr og vilde dyr. Det er tydeligvis en meget voldsom og skræmmende oplevelse for både fugle og pattedyr i landskabet. De farer afsted i vild panik og jages tydeligvis rundt i timevis uden at kunne få ro. Det gælder blandt andet de titusindvis af gæs og ænder, der overvintrer i Danmark.

Der er alt i alt rigtig mange gode grunde – såvel miljø-, klima-, sundheds- og dyreværnsmæssige som økonomiske – til at indstille eller i hvert fald begrænse fyrværkerikanonaden.

Selvom et borgerforslag om forbud mod privates fyrværkeribrug blev afvist af Folketinget, er reglerne jævnt hen blevet skærpet. I 2014 blev det tidsrum, hvor der lovligt kunne købes fyrværkeri, således indskrænket til perioden fra 15. til 31. december, og den lovlige brugsperiode ligger mellem 27. december og 1. januar. Glimt og brag i november og frem vidner dog om, at ikke alle følger reglerne.

Med virkning fra januar 2025 bliver brugsperioden indskrænket yderligere til kun at omfatte selve nytårsdøgnet, det vil sige fra 31. december til 1. januar. Samtidig bliver det forbudt for private at købe og affyre de store batterier. Fyrværkeri i den laveste risiko- og støjklasse såsom knallerter, stjernekastere, bordbomber, knaldperler og hundepropper må dog sælges og bruges hele året.

Her på stedet er det flere år siden, at der sidst blev fyret af. Raketterne blev strøget af listen for årtier siden af hensyn til stråtækte bygninger i nabolaget – og – når sandheden skal frem: efter oplevelsen af, at skyts for en mindre formue blot fusede op i en tyk skydyne og allerhøjst kunne anes som en svag, farvet ulmen i gråtågedisen. Selv bordbomber er for længst udfaset, dog især på grund af røgen. Og den sidste skanse, batteriet, blev forladt for cirka ti år siden. Husets kat, Findus, der ellers kan sove tungt i alskens støj og snak, bliver rædselsslagen, når der fyres fyrværkeri af i nærheden, men kan nu sove trygt i sofaen, mens vi andre snylter visuelt på pyromanikernes farverige affyringer i det fjerne.