Filmanmeldelse. August Wilsons blueshistorie er afrikansk-amerikansk arvesølv.
Inden musikken bliver stjålet
Vi skriver 1927 i Chicago, da blueslegenden Gertrude »Ma« Rainey kommer op fra Columbus i Georgia. Hun skal skære to nye hits, som kan sælge i Forbudstidens jazzforelskede USA. Racismen i tiden er ram. Allerede i første scene må den evigt udglattende manager (Jeremy Shamos) bestikke en skeptisk gadebetjent, som ikke vil tro, at Ma ejer bilen, der bliver parkeret.
Ma Rainey (1886-1939) var veninde med Bessie Smith. Hun blev kaldt »Mother of The Blues« og kan høres på 94 klassiske indspilninger. En af dem er sandt nok »Black Bottom Dance«. Her har hun sat sit Georgia Jazz Band stævne ved studiet, som ejes af den foretagsomme Mel Sturdyvant (Jonny Coyne). Det er ikke muligt at skrive om filmen uden at oplyse hudfarver. Alle kunstnerne er afro-amerikanske. Forretningsfolket er hvide, jødiske mænd.
