Da jeg første gang mødte cop watcheren Jose LaSalle for knap otte år siden, var han blot en ilter enmandshær, der traskede alene rundt i gaderne og overvågede politiet med sit videokamera som vagtværn mod politivold i New Yorks sorte og latinamerikanske kvarterer. Om natten gjorde han rent i byens parker, men om dagen patruljerede han i alle New Yorks fem bydele for at beskytte unge mænd i byens minoritetskvarterer. På hans dunvest sad et krøllet klistermærke med teksten: »Cop Watch Patrol Unit No. 001.« Han var endnu det eneste medlem af den patrulje af uniformerede aktivister, han drømte om at opbygge. I sin rygsæk bar han rundt på 221 fotokopierede billeder af unge mænd, sorte og latinoer, dræbt af politiet i New York, og en drøm om en dag at blive den mand, der kunne vise hele verden, hvad newyorkere i byens sorte og brune kvarterer havde vidst i årevis: at politiet systematisk mistænker og stopper dem på gaden, aggressivt jagter dem med bøder for småting og skyder dem uforholdsmæssigt ofte uden at blive straffet for det.

Da jeg fredag aften zigzagger mig frem gennem menneskemængden foran Brooklyns mægtige Barclays Center, hvor tusindvis af newyorkere trodser coronakrisen og stimler sammen for at demonstrere mod drabet på George Floyd og på så mange andre sorte mænd før ham, står LaSalle i sin sorte uniform med logo på ryggen og filmer en ung kvinde, der forsøger at nidstirre den blå mur af uniformerede betjente, der står foran hende. Han er flankeret af flere medlemmer af CPU, hans Cop Watch Patrol Unit, der i dag består af et vidt forgrenet netværk af såkaldte cop watchers, der overvåger politiet i New York og filmer betjentene i hele byen for at holde dem ansvarlige.