Interview. Det er let at se ned på stylisterne, som sætter modens tøj sammen til færdige udtryk, men stylister er stadig mere betydningsfulde. Med dem opstår ofte nye måder at se os selv på, viser modeforskeren Ane Lynge-Jorlén i ny antologi.

Identitetsskaberne

Engang drejede modeverdenen sig om de store modeskabere – couturiers og siden designere – og den særlige stil, de opbyggede. De seneste årtier er det blevet helt umuligt at orientere sig ud fra det kompas. Modeverdenen har løbende fået nye professioner, som er blevet lige så toneangivende og afgørende som designerne. Supermodeller, fotografer og i dag også influencere er ikke til at komme uden om som medskabere af hele den måde, tøj virker på os. Siden 1980erne er stylisterne blevet en stadig mere indflydelsesrig gruppe. De skaber ikke tøjet, men står derimod for at sætte det sammen, iscenesætte det og give det et færdigt udtryk. Det har den danske modeforsker Ane Lynge-Jorlén nu samlet en antologi om, der for nylig udkom på det britiske forlag Bloomsbury.

– Hvorfor begyndte arbejdet som stylist at blive en selvstændig profession i 1980erne; hvad var det for generelle forandringer, som skete i modebranchen?

hhla
(f. 1966) er kulturjournalist og skriver især om design, æstetik og materiel kultur; har skrevet for Weekendavisen siden 2000. Oprindeligt ph.d. i Jødisk historie og kultur og har inden for dette felt skrevet bøgerne Den jødiske verden og Danske verdensreligioner: jødedom. Biografien En bid af paradis om Bjørn Wiinblad og hans plads i Efterkrigstidens design udkom i 2018.

Andre læser også