Nymaterialisme. Der gemmer sig meget i værkerne på den lille udstilling Man-Maid Nature.

Iboende kvaliteter

Som en gigantisk rød koral synes Renata Jakowleffs værk Torso at suge verden til sig. Et nærmere kig afslører, at skulpturen er lavet af – glas. Tusindvis af små glascylindre er monteret på metalstifter og samlet til den hule, poseagtige form, som nu står og småvrider sig i lokalet i Kompagnistræde i København. Jakowleffs forrige serie af værker hed Furs – småbitte glasstifter monteret på lærreder, der i al deres hårdhed gav indtryk af en indbydende pelsblød overflade. Her leges der med materialer!

De besøgende på udstillingen Man-Maid Nature har været forbi drypvist og efter aftale – som dikteret af pandemien – men alle kan gå på virtuelt besøg indtil slutningen af februar. Når pandemien tillader det, rykker udstillingen videre til Helsinki.

hhla
(f. 1966) er kulturjournalist og skriver især om design, æstetik og materiel kultur; har skrevet for Weekendavisen siden 2000. Oprindeligt ph.d. i Jødisk historie og kultur og har inden for dette felt skrevet bøgerne Den jødiske verden og Danske verdensreligioner: jødedom. Biografien En bid af paradis om Bjørn Wiinblad og hans plads i Efterkrigstidens design udkom i 2018.