Svanesang. Ny dokumentarserie om R&B-stjernen R. Kelly sender chokbølger gennem musikbranchen. Selv om branchen kendte historien i forvejen.
I seng med Djævelen
»Vi var så dumme, så naive. Vi havde store drømme, og vi troede, vi ville blive til noget,« siger Jovante Cunningham. Hun er tidligere korsanger for R&B-flødetenoren R. Kelly. Hun mødte ham, da hun var 14.
I weekenden sendte den amerikanske tv-kanal Lifetime en dokumentarserie i seks afsnit. Surviving R. Kelly er en lang række vidnesbyrd fra tidligere kærester, partnere, ofrenes forældre og folk, der har kendt ham. De kan alle berette om R. Kellys sexkult, hans pædofile lyster, om de kvinder, han har udsat for fysisk og psykisk vold, om de mindreårige, han har hentet på gymnasier og kontaktet ved indkøbscentre, og om dem, der i årevis har været forsvundet.
Del: