Det ængstelige finansmelodrama Industry handlede i sine to første sæsoner om en flok unge London-børsmæglere, der arbejdede sig selv halvt ihjel og festede på samme måde. Vi fulgte den privilegerede forlagsarving Yasmin og det kyniske industrispionagegeni Harper, og så var der Robert, der fra minut til minut vekslede mellem at være meget businessviril og meget dryptudstrist. 

De forsøgte så at udmanøvrere hinanden i en finansverden, som jeg ikke skammer mig over at fortælle, at jeg ikke forstod meget af. Men det føltes faktisk heller ikke, som om det var vigtigt.