Hede dage

WIMBLEDON – Der findes nederlag, og så findes der nederlag. Til den store og brede kategori, vi kalder forventelige, hører Elmer Møllers exit i Wimbledons første runde mandag. Ingen havde troet, at danskeren, der fik sin grandslamdebut på Roland Garros for nylig, og som før i går aldrig havde spillet en professionel kamp på græs, kunne true Frances Tiafoe, en af Amerikas bedste tennisspillere.

I den anden mere eksklusive gruppe af nederlag – de sensationelle, ja chokerende – finder vi Holger Runes mod den chilenske servekanon Nicolás Jarry, ligeledes mandag. Undervejs fik danskeren behandling for knæproblemer, men mindst lige så afgørende syntes det, at han efter at have vundet de to første sæt gik noget nær sukkerkold i fjerde.

Det sidste var Rune ikke ene om. Vi nåede således over 32 grader i skyggen, hvad der for øvrigt ikke er meget af for spillere og tilskuere på det berømte anlæg i det sydlige London. Temperaturen er den højest målte på en åbningsdag i turneringens lange historie, og i begge danske nederlag var luftfugtigheden en faktor.

På Bane 12 mest i form af, at Tiafoe flere gange måtte skifte sin gennemvædede hvide trøje til det kvindelige publikums udelte begejstring. På den anden side af nettet svedte også Elmer Møller under kasketten. Ikke mindst på grund af modstanden. For i modsætning til landsmanden Tommy Paul, der skulle bruge fire sæt på at slå Møller i Paris, havde Tiafoe gjort sit hjemmearbejde og undlod at spille danskeren i dennes sublime baghånd. Møllers serv viste sig igen som et svagt punkt, og kampen varede kun 27 partier, hvoraf amerikaneren vandt to tredjedele – og kampen i tre sæt.

Så var opgøret på Bane 3 mellem Rune og Jarry, blot nummer 143 i verden, straks mere jævnbyrdigt. Desværre. På lægterne var chilenerne i overtal, og som kampen skred frem, optjente den undertippede Jarry stadig mere selvtillid. Runes bentøj haltede, og dialogen med træner Lars Christensen tog til. Det sidste er sjældent et godt tegn, og efter et af karrierens mest sviende nederlag må Team Rune i tænkeboks.

Det lyder som en velkendt pegebog fra fortiden, men for Holger handler det i efterhånden lidt for mange kampe om at finde sig selv og sit spil. For det er jo derinde et sted, bag alle armbevægelserne og de verbale udbrud, og når han er bedst, er ingen bedre. Det er det, der gør disse bratte nederlag så frustrerende.

I JULI MÅNED PÅ prestigiøse All England Lawn Tennis Club (AELTC), hvor den grønne vedbend svøber sig såre smukt om de gamle bygninger, plejer alle at tale om regnen og om, hvornår den mon kommer. Siden 1922 er kun otte årgange forløbet uden nedbør. Men i år taler alle i stedet om solen, og om ikke den vil være så venlig at gemme sig bag bare en lille sky, please.

Allerede på førstedagen krævede den kære stjerne sine ofre. Ons Jabeur, der har medvirket i to Wimbledon-finaler, måtte slet og ret opgive at fuldføre sin kamp mod bulgarske Viktorija Tomova. Tuneseren blev utilpas, og efter en blodtryksmåling on court besluttede hun sig for at give op.

Foruden Rune led Dmitrij Medvedev, Stefanos Tsitsipas, Francisco Cerundolo, Matteo Berrettini, Jelena Ostapenko og Paula Badosa, alle seedede, nederlag til mere udholdende, viljestærke spillere. I løbet af få timer måtte flere tilskuere behandles for hedeslag. Overalt blev de ikoniske grønlilla paraplyer brugt som parasoller. De særligt velforberedte havde medbragt vimpler eller batteridrevne miniventilatorer.

Mandag morgen lovede AELTCs direktør Sally Bolton, at man var beredt på det varme vejr. Mere end 100 gratis vandposter er sat op på anlægget, mens boldbørnene er udstyret med kølende solskygger til både nakke og pande. Spillerne bliver løbende tilbudt isposer, nedkølede håndklæder og ekstra vand, men ikke alle er tilfredse.

»Det var hårdt og besværligt. Jeg svedte så meget, at min ketsjer gled rundt i min hånd. Det er første gang, jeg spiller på græs i så høje temperaturer, og det var hårdt for benene. Men tilskuerne havde det ikke meget nemmere,« sagde tyske Eva Lys, der vandt sin førsterundekamp.

Britiske Cameron Norrie udtalte til BBC, at det officielle vand ikke var koldt nok, og at han derfor selv havde medbragt køletaske. Uden for anlægget ventede flere end 10.000 fans i kø i håb om at få lov at købe billet til det forjættede land, indtil arrangørerne bad flertallet om at vende hjem af sikkerhedshensyn.

Årets hedebølge vil ganske givet spille traditionerne et puds. Græssæsonens fokus på teknik, aggressivitet og offensiv power er med ét retoucheret bort. I disse varme dage handler det om stamina og langsomme muskelfibre: tennis som maratonløb snarere end sprint. Heden vil utvivlsomt æde flere sjæle, nok allerede i dag, som ifølge Wimbledons vejrafdeling skulle blive mindst lige så varm.

Følg Asker Hedegaard Boyes reportager fra Wimbledon her.