Mellemartsligt. Nye familiedyr, nye familietyper og gennemforkælede kæledyr. Vores forhold til de andre arter er under forandring, og det ses både i litteraturen og luftfarten.
Han, hun og hund
Med trynen nysgerrigt stukket helt op i kameraet og med et udtryk, der afgjort ligner et skævt smil, er kælegrisen Esther en sand charmør. Dens ejere, Steve Jenkins og Derek Walter, tog den til sig i den tro, at der var tale om en mikrogris, men siden voksede den til fuld kampvægt på over 300 kilo og forandrede deres liv. Historien er foreviget i bestselleren Esther the Wonder Pig: Changing the World One Heart at a Time, som er solgt i et par millioner eksemplarer, og i dag følges vidundergrisens dagligdag løbende af over en million mennesker på Facebook. Esther færdes både inde og ude i sit nye hjem på en gård uden for Ontario i Canada, hvor hun har selskab af en stor flok af andre befriede husdyr, som her får lov at leve et frit dyreliv.
Normalt er grise ellers ikke familiedyr, for som mennesker har vi en meget klar fornemmelse af, at nogle dyr er søde, andre spiser man, og andre slår man ihjel, som antrozoologen Hal Herzog har formuleret det. Hvordan de grupper mere præcist fordeler sig, er kulturbestemt og har intet at gøre med de enkelte arters intelligens eller sociale evner. Rotter og grise er både intelligente og sociale og dermed velegnede til samliv med mennesker, men grise spiser vi, og rotter slår vi ihjel. Sådan har det i hvert fald hidtil været.
Del:
