Det er muligt at reagere på satire og lignende ved at acceptere, at man selv, eller noget man tror på, sønderflænges i latterens navn. Grine med, simpelthen, fremfor at tweete fornærmet eller brænde ambassader ned. Og det har mormonkirken gjort, for dens repræsentanter var mødt talstærkt op uden for Det Ny Teater efter den danske premiere på musicalen The Book of Mormon, og de lignede til en begyndelse stykkets medvirkende – sorte bukser, hvid skjorte og sort slips – i en sådan grad, at det først lignede en forlængelse af forestillingen. Men den var god nok, og den interesserede kunne få en kopi af værket med, ja, de gode mormoner har sågar indrykket en helsides annonce i programmet med teksten »Bogen er altid bedre«. Respekt.

At mormonernes doktriner og hele trosgrundlag får en ordentlig salve i musicalen, skal der ikke herske tvivl om. Bogen er i parentes bemærket en tilføjelse til Bibelen, så at sige dens bind tre, nedskrevet af en vis Joseph Smith i USA efter en række åbenbaringer i 1820rne. Den udgør mormonkirkens grundlag, men hvorvidt den gør budskabet i de to første testamenter klarere, er svært at sige for en hedning.