Søndag så jeg AGF-FC Midtjylland fra min plads på nedre C7 på Aarhus Stadion. I løbet af de godt 90 minutter var hele 14 udenlandske spillere fra ti lande og tre verdensdele på banen. De to trænere var fra Tyskland og Spanien. Man ville blive til grin, hvis man foreslog AGF at spille særligt aarhusiansk, FCM at optræde specielt herningensisk.

For bare 30 år siden fandtes der i fodbolden stadig distinkte kulturer, som i store træk fulgte lande-, ja sommetider kommunegrænserne. Ikke uniforme kulturer, men med en homogenitet præget af majoriteten. Siden er fulgt en massiv internationalisering, der har gjort fodbolden rigere, men også mere forskelsløs.